New Brunswick

New Brunswick er Canada. Provinsen lever hos mange Canada-gæster et lidt overset liv i forhold til de mere populære maritime provinser, Prince Edward Island og Nova Scotia. Det er ikke helt fair mod New Brunswick, der har meget at byde på.  Ingen provins er mere canadisk end New Brunswick. I hvert fald ikke når det kommer til skove og to-sprogethed.

I 2011 ville Martin Prosperity Institute finde den mest canadiske by i Canada. Der blev opsat nogle gode canadiske kriterier som hvilke by de fleste bryggerier, Tim Hortons, sirup producenter, butikker der handler med pels, største arbejdsstyrke inden for de traditionelle erhverv som fiskeri, landbrug og skovbrug, fleste ishockeyhold samt forholdet mellem engelsk- og fransktalende. Alt sammen målt i forhold til indbyggertallet. Vinderen blev Moncton, der ligger i New Brunswick provinsen.

New Brunswick har natursceneriet, hvor du kan opleve dyr som sortbjørne og elge. Provinsen har en arkadisk kultur, der rækker tilbage til de første franske nybyggere. Det var også i New Brunswick, den danske nybyggerhistorie i Canada tog sin begyndelse med kolonien New Denmark.

I 1872 tog 26 sjællændere fra Glumsø med kaptajn Hellerup over Atlanterhavet og skabt danskerkolonien Hellerup, der senere blev omdøbt til New Denmark. New Denmark er ikke en by, men et område. Kommer du til New Denmark, så løft foden gaspedalen, sæt tempoet ned, så du kan nå at studere postkasserne langs vejen. Du ser stadig små dannebrogsflag på postkasserne, hvor navne som Jensen, Hansen, Nielsen, Pedersen og Sørensen, de gode danske sen-navne stadig er på mode.

De danske nybyggere hvad en drøm om et lettere liv end det de forlad. De drømte om mælk og honning i gaderne, men kom til tæt, meget TÆT skov, meget lig de midtsvenske områder. New Brunswick gemmer stadig på helt utæmmet vildmark og 84% af provinsen er dækket af træer.  De nye canadiere, altså danskerne lod sig ikke slå ud. De ryddede den tætte skov, de blev landmænd, og mange af dem blev kartoffeldyrkere.

McCain, verdens største producent af pomfritter ligger i New Brunswick. Så hvis du en gang, måske ved et uheld har smagt en pomfrit, så har du måske smagt en kartoffel fra New Denmark. McCain familien kommer fra Florenceville, en times kørsel syd for New Denmark ad Highway 2. McCain havde i mange generationer dyrket kartofler og tog i 1957 deres passion for kartoflen til et nyt højere niveau.

I Fundy bugten ud for New Brunswick, over mod Nova Scotia finder du verdens største tidevandsforskel. 12 til 14 meters forskel på om vandet er ude eller hjemme er normalen. Provinsen har en grøn udgave af Horsebend i Arizona.

Fakta om New Brunswick

Areal: 72.908 km2 (på størrelse med Irland)

Indbyggertal: 748,319 (2009)

Befolkningstæthed: 10,5

Hovedstad: Fredericton (56,224) 90. største by i Canada.

Største by: Saint John (70,063) 76. største by i Canada.

Højeste punkt: Mount Carleton, 817 m.

Officielle sprog: Engelsk og fransk – som den eneste provins.

Medlem af konføderationen: 1. juli 1867.

Blomst: LIlla vilol (purple violet)

Fugl: Amerikansk fyrremejse (Black-capped Chickadee).

Dyr:

Træ: Balsam ædelgran (Balsam fir).

Sang:

Motto: Hope was restored.

Nationalparker i New Brunswick

Fundy National Park

Oprettet i 1948, 206 km2

Med en beliggenhed langs med Bay of Fundy, kan man fra Fundy National park opleve verdens største tidevand, med en højdeforskel på 12-14 meter. I nationalparken er der udstillinger, vandrestier og picnic faciliteter, samt naturligvis udsigtspunkter over bugten.

Kouchibouguac National Park

Oprettet i 1969, 239 km2

Kouchibouguac National Park blev oprettet for at beskytte plante- og dyrelivet langs floden Kouchibouguacs bredder. Her oplever du en god blanding af klitter, saltmarsk, floder, skove, cykelstier og uendelige strande, med det varmeste saltvand nord for Virginia, USA.

Se alle BLOG indlæg